Quercus Robur Fastigiata
Søjleeg, Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca. 600 arter[1], mest udbredt i de tempererede og subtropiske dele af den nordlige halvkugle. I Asien når slægten bjergene i Bagindien, og i Sydamerika bjergene i Colombia og Ecuador. Slægtens kerneområde ligger i de østlige og sydøstlige dele af USA og Mexico. I Mellemeuropa og Middelhavslandene findes ca. 30 arter. Kun to arter er hjemmehørende i Danmark, nemlig stilkeg og vintereg, mens flere andre vokser i haver og parker.
Anvendelse
Uddybende artikel: Eg (materiale)
.jpg)
Egens ved benyttes ofte til kraftige konstruktioner såsom havnemoler, bygningstømmer (herunder tagkonstruktioner), broer og skibe. Mange af de store vikingeskibe blev lavet af eg, herunder Skuldelev 2, Osebergskibet og Koldingkoggen. Mange egeskove rundt omkring i Danmark blev plantet omkring år 1800, da man planlagde store flådebyggerier og havneudvidelser. Anvendelsen af eg, og træ i det hele taget, var meget mere udbredt før industrialiseringens stål- og metalkonstruktioner gradvis tiltog gennem 1800-tallet.
Eg anvendes til en del kirkeudstyr, f.eks. Den Mecklenburgske Anetavle. Fade til bourbon-whisky fremstilles af eg. Barken af kork-eg benyttes til kork.
